Du har altid ret til at tage en bisidder med til møder i sundhedssystemet.

På sundhed.dk står der følgende:

Når du er patient i sundhedsvæsenet har du ret til en bisidder eller en partsrepræsentant

I Forvaltningsloven kapitel 3 §8 står der følgende:

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Men husk, at det er en god idé, at du på forhånd har orienteret lægen eller hospitalet om, at du har en bisidder med, bare så de ved det.

CORONA INFORMATION:

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed, må du godt vælge mig som ledsager/bisidder til lægesamtalen, hvis du ikke har andre eller hvis du gerne vil have mig med, på grund af mine kompetencer eller af en anden grund. Du bestemmer hvem du vil have med. Hvis det er mig du vælger, overholder jeg selvfølgelig corona anvisningerne med hensyn til afstand, værnemidler og håndsprit.

Ja, hvis du ønsker det, kan jeg i samarbejde med en farmaceut gennemgå din medicin og derefter følge op med din egen læge, hvis du har givet samtykke til det.

Hos Patient Bisidder får du en specialist, der kender systemet indefra og derfor forstår fagsproget, kan vejlede, være forudseende, navigere uden tidspres. Desuden er jeg opmærksom på alle patientens sundhedsbehov og de pårørendes/familiens behov for støtte. Derved, letter jeg presset og giver tryghed til både patient og pårørende.

De frivillige bisiddere er ikke nødvendigvis en sundhedsfaglig person. Alle kan melde sig som frivillig og være de ekstra par ører, der hører hvad der bliver sagt. I nogle foreninger/instanser er der desuden begrænsninger for, hvem der kan få tilbudt en bisidder. Der skal enten foreligge en henvisning eller man skal visiteres.

Patientvejleder:

Du kan ringe til en patient vejleder og få vejledning i rettigheder, udredelse af misforståelser, klagesager, søge erstatning, indrapportere utilsigtede hændelser og regler for ventetider m.m.

Forløbskoordinatorer:

Patient eller pårørende kan typisk kontakte forløbskoordinatoren, så snart der foreligger en henvisning til klinikken.

Forløbskoordinatorer er ansat på sygehuse, hvor patienter kan få kræft behandling. Som regel forefindes en forløbskoordinator indenfor hvert speciale. Det er en person, man kontakter via telefon, ikke en man nødvendigvis kan mødes med eller som tager med til lægesamtalerne.

Patient-repræsentanter

Patient-repræsentanter forekommer i patientforeninger hvor de er repræsentant indenfor deres område.

Som patienternes repræsentant i sundhedsvæsenet er den vigtigste opgave for patient-repræsentanten at holde fast i patienternes ønsker, behov og perspektiver samt at arbejde for, at de bliver inddraget i sundhedsvæsenets arbejde.

Danske Patienter har for eksempel repræsentanter siddende i en række råd og nævn. Her bidrager de med patienternes og de pårørendes perspektiver.

Navigator:

Navigatortilbud er en mulighed, som Kræftens Bekæmpelse tilbyder til patienter, som har særligt behov for støtte. Patienter, som ikke selv har familie eller venner, der kan støtte eller være tovholder for dem.

Danske Patienter (en paraplyforening) skriver:

• Vi ved, at mennesker med et lavt uddannelsesniveau har flere problemer i sundhedsvæsenet statistisk set end dem med højere uddannelsesniveau – men det betyder ikke, at alle med et lavt uddannelsesniveau oplever problemer. Også mennesker med en høj uddannelse kan opleve problemer i deres møde med sundhedsvæsenet, selvom det ikke kan ses i statistikken.

Man kan ikke altid gå ud fra, at patienter, der på papiret er ressourcestærke, går igennem et sygdomsforløb, uden der opstår særlige behov. Måske er man ung akademiker, men bor alene og har svært ved at bede sit netværk om hjælp og støtte. Eller man er direktør, der er vant til at have mange bolde i luften, men rammes af chok på grund af en diagnose.

Jeg mener, at alle kan komme i klemme i sundhedsvæsnet. Om man kommer i klemme eller finder systemet uoverskueligt afhænger hverken af uddannelse, stilling eller alder, men beror ofte på sygdomsforløbets kompleksitet og også, hvorledes den enkelte patient eller pårørende håndterer den usikkerhed og stres (angst, frygt utryghed), der følger med det at være alvorligt syg (og truet på sit liv).

• Danske Patienter har foretaget en rundspørge blandt organisationens medlemsforeninger, for at kortlægge de største udfordringer og løsninger for pårørende. Den viser, at der er bred enighed om, at der er behov for større fokus på de pårørende og deres vilkår i sundhedsvæsenet.

Undersøgelsen sammenfatter en række af de nyeste undersøgelser, der dokumenterer, at pårørende er under pres. De fleste undersøgelser er udarbejdet af Danske Patienters medlemsforeninger.

De viser blandt andet, at mange pårørende er stressede, har posttraumatisk stress og et lavt selvvurderet helbred generelt, ligesom de ofte må forlade arbejdsmarkedet før tid, fordi de er blevet syge af rollen som pårørende.

Undersøgelserne viser også, at de pårørende ikke føler sig inddraget i patientens forløb, og at de savner bedre støttetilbud til at håndtere deres rolle som pårørende.

• Danske patienter skriver også:

Når man ikke passer ordentligt på de pårørende, går det både ud over patienten, den pårørende og samfundet, der ikke længere kan få gavn af personen som en vigtig ressource i patientens sygdomsforløb.

I stedet vil sundhedsvæsenet få endnu en patient, som har brug for behandling.

En proaktiv indsats fra fagpersoner og omgangskreds kan især være vigtig for mindre ressourcestærke eller stærkt påvirkede pårørende, som føler sig magtesløse og som ikke er i stand til at tage initiativ eller udtrykke et behov for støtte og vejledning.  

• På kræftområdet viser forskning, at næsten 90 procent af de pårørende til kræftpatienter har følt sig stressede i forbindelse med patientens sygdom, omkring 30 procent er ikke blevet inddraget i behandlingen, og halvdelen savner information om patientens reaktioner, symptomer, og om hvordan man bedst hjælper og støtter den syge.

Pårørende til kronisk syge patienter har et særligt behov for at blive inddraget. Når patienten udskrives fra hospitalet, bliver den pårørende ofte bindeled mellem patienten og sundhedsvæsenet. Det betyder, at den pårørende ofte overtager en række pleje-, planlægnings- og koordineringsopgaver.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Undersøgelse – Pårørende involvering – Fakta og evidens - Konklusion:

Pårørende (eller en bisidder) spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet som ledsagere, støtte og ressourceperson for patienterne

Hovedbudskabet fra undersøgelsen er, at både patienter og pårørende ønsker inddragelse af pårørende. Effekten af pårørendeinddragelse er stadig et nyt forskningsområde, men generelt peger de eksisterende undersøgelser på, at der er fordele ved at inddrage de pårørende både for patienternes fysiske, psykiske og følelsesmæssige velbefindende.

En del videnskabelige undersøgelser peger i retning af, at patientforløbene resultatmæssigt kan styrkes, at der sker færre fejl, og at både patient og pårørende følelsesmæssigt bedre klarer kritiske situationer, når pårørende involveres.

I rapporten fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed konkluderes det, at samarbejdet mellem patient, pårørende og sundhedspersonale er en af de vigtigste forudsætninger for at undgå diagnosefejl. Dette bakkes op af næsten hver femte patient med en kronisk sygdom, som mener, at hvis de pårørende var mere involverede i forløbet, ville der ske færre fejl.

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), Somatik 2018. National rapport

En rapport om patienternes oplevelse af sundhedsvæsenet. (6000 patient besvarelser)

Patientansvarlig læge (PAL):

Det overordnede formål med PAL er at understøtte patientens oplevelse af sammenhæng, koordinering og tryghed. Derudover skal PAL bl.a. understøtte patient- og pårørendeinddragelse og fremdrift i patientforløbet, så unødig ventetid/spildtid undgås.

17 % af både de planlagt indlagte og ambulante patienter svarer, at de har en PAL, uagtet om de har hørt om ordningen eller ej.

En analyse af spørgeskemaets kommentarfelt om PAL viser, at patienternes fortolkning af PAL er bred. Nogle svarer, at de har en PAL, fordi de har en ”kontaktlæge”/”behandlingsansvarlig læge”, andre tolker, at deres PAL må være den læge, de har set flest gange i behandlingsforløbet.

Ikke alle får tildelt en PAL. Præcist hvilke patienter, der skal tildeles en PAL, vurderes forskelligt mellem regionerne, og det må derfor formodes, at andelen af patienter, der får tildelt en PAL vil variere fra region til region og fra afdeling til afdeling.

Det samlede forløb af indlæggelser og besøg:

Tre spørgsmål til de planlagt indlagte patienter kredser om patienternes oplevelse af deres samlede forløb. Her viser resultaterne, at kun:

• 35 % af de planlagt indlagte patienter i meget høj grad oplever, at én læge har et særligt ansvar for deres samlede forløb af indlæggelser/besøg. Dog oplever 13 % slet ikke, at dette er tilfældet. Dette spørgsmål har den anden laveste gennemsnitsscore.
• 38 % oplever i meget høj grad, at deres samlede forløb af indlæggelser og/eller ambulante besøg er godt tilrettelagt.
• 51 % er i meget høj grad trygge i deres samlede forløb Dette temaspørgsmål placerer sig dermed blandt de spørgsmål, patienterne vurderer bedst samlet set.

Patient og pårørende inddragelse:

Pårørende inddrages kun i mindre omfang. 16 % af patienterne oplever slet ikke eller kun i  ringe grad, at personalet giver de pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling.

Patientkommentarerne peger på, at inddragelse af de pårørende mindsker risikoen for fejl og forkert behandling. Manglende information til de pårørende kan omvendt skabe forvirring og nervøsitet hos patient og pårørende. Særligt i kommentarerne fra patienter i akutte forløb er det meget væsentligt, at de pårørende modtager information, da patienterne her ofte kan være for syge til at kunne forholde sig til den information, de modtager.

Det fremgår af svarene, at knap en tredjedel af patienterne oplever, at de ikke er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling i ønsket omfang, og der ses ikke en udvikling i denne andel siden 2017. Dette fund underbygger den vurdering, som patienterne giver dimensionen ”Patientinvolvering”, at det er dimensionen med den laveste score.

Resultaterne viser, at:

• 45 % af patienterne ikke oplever, at personalet ved ankomst tilbyder at kontakte pårørende, hvis patienten er alene
• 28 % oplever slet ikke, at personalet giver deres pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling. Spørgsmålet har derudover den laveste gennemsnitsscore.
• 19% oplever slet ikke, at personalet sørger for løbende at informere de pårørende under indlæggelsen

Samarbejde mellem hospital og kommune:

Et af de spørgsmål, der vurderes dårligst af patienterne, er spørgsmålet om, hvorvidt patienterne oplever, at afdeling og kommunal pleje samarbejder om udskrivelsen. Her svarer 14 %, at de slet ikke oplever et samarbejde om udskrivelsen.

De interviewede sundhedsfaglige medarbejdere nævner bl.a., at patienterne oplever større tryghed og undgår genindlæggelser, når samarbejdet er godt. Godt samarbejde mellem hospital og kommune gør også, at den korrekte pleje hurtigt kan sættes i gang, og at patientforløbet er patientsikkert

Flere og flere patienters sygdomsforløb involverer behandling og pleje på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Det skyldes bl.a. et stigende antal ældre og kronisk syge med langvarige og komplekse forløb. Derudover er der i stigende grad fokus på kortere indlæggelser, hvor behandling og pleje fortsætter i kommunalt regi, når patienterne bliver udskrevet fra hospitalet (Sundheds- og Ældreministeriet 2017).

En bisidder er en støtteperson, du kan have ved din side, under samtaler med f.eks. kommunen, lægen eller anden offentlig myndighed. En bisidder kan hjælpe med at stille relevante spørgsmål, og at holde styr på, hvad der er blevet sagt og besluttet under samtalen/mødet.

Bisidderens rolle er at støtte dig gennem sin tilstedeværelse. Det er ikke bisidderens rolle, at føre eller overtage din sag, og derfor kan bisidderen ikke forhandle, udtale sig eller træffe beslutninger på vegne af dig.